Facebook er 80% spild af tid, Twitter et råbekor

For nogle måneder siden lukkede jeg endelig min Facebook konto. Indtil da havde jeg været aktiv i mere end et år og desværre brugt al for meget tid derinde på ingenting. Facebook spammede mig med forespørgsler fra mine venner og bekendte, der mere eller mindre bevidmasse-sendte invitationer til horoskoper, kend-din-type, og hundredevis af andre ligegyldige applikationer. Somme tider blev jeg lokket – jeg havde nok brug for nogle overspringshandlinger, og så var det jo nemt.

Én ting var jeg dog glad for ved Facebook: Statusopdateringen og de kommentarer, som vennerne skrev dertil. Men alt andet på facebook regner jeg for ligegyldigt, og derfor er det simpelthen ikke nok til, at jeg vil bruge det.

Jeg valgte så at prøve Twitter, for den fokuserer udelukkende netop på denne funktion. Efter 6 måneder med Twitter må jeg dog desværre konstatere, at det gør den ikke særlig godt. Facebooks statusopdatering bød op til dialog. Hvis en ven skrev noget sjovt, kunne man så kommentere netop dette, vennen kunne svare tilbage og andre kunne også deltage. Altsammen kan ses i ét billede.

På Twitter er det anderledes. Her får man fornemmelsen af, at alle bare sidder og taler i munden på hinanden, uden at interessere sig for, hvad de øvrige siger. Man kan svare direkte til hinanden, men det får aldrig fornemmelsen for dialog frem.

Så nu gider jeg heller ikke det mere :-) Er jeg en kritisk bruger? Ja. Men det synes jeg også, at man skal være. Jeg hører nok bare til kategorien over 30 ifølge Douglas Adams. Jeg har længe tænkt på, hvornår jeg ville støde på noget, der ville give mig den reaktion. Det er så tydeligvis Facebook og Twitter.

Anyway: Kunne jeg få Facebook’s statustjeneste, uden alle dens øvrige ting + Twitter’s lækre 3rd-party værktøjer – ja så ville jeg nok være en glad mand.

2 thoughts on Facebook er 80% spild af tid, Twitter et råbekor

  1. “Anyway: Kunne jeg få Facebook’s statustjeneste, uden alle dens øvrige ting + Twitter’s lækre 3rd-party værktøjer – ja så ville jeg nok være en glad mand.” spørger du ?

    Jamen det kan du jo bare selv lave – svare jeg :)

  2. Heh – ja det kunne jeg. Det kunne da være meget sjovt at prøve – når jeg lige er færdig med alle de andre ild, jeg har i jernet.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *