Tag-arkiv: informationssamfund

Conversations with an oak tree

For en uge siden skrev jeg om bogen Samtaler med et træ. Nu har jeg så været heldig at blive en af test-læserne på den engelske udgave “Conversations with an oak tree”.

Bogen er ifølge hjemmesiden blevet skrevet op til en 2010 udgave (den er trods alt også 13 år gammel), og planen er, at den skal udgives på et amerikansk forlag. Jeg er så småt begyndt at læse den (den nyindkøbte danske udgave har jeg så i mellemtiden lånt ud på mit arbejde), og minderne fra den gang, jeg læste den for så mange år siden, vender tilbage.

Jeg er spændt på at komme videre med den og finde ud af, hvor meget der var nødvendigt at skrive om pga. 13 års teknologisk udvikling i vores samfund – faktisk har jeg på fornemmelsen, at det ikke er særlig meget. :-)

Bookmark and Share

Samtaler med et træ

“Informationssamfundet er et sted, hvor alle træer vender på hovedet.”

Samtaler med et træ

Samtaler med et træ

Sådan begynder dialogen i bogen “Samtaler med et træ”, skrevet af Carsten Graff. Bogen er bestemt ikke ny – jeg læste den, da den udkom i 1996. Men det er til dato den bog, der har haft den grundigste inflydelse på mit syn på IT. Det er interessant at se, at hvor vi med bla. Etisk Råd har alverdens restriktioner omkring bioteknologi, så tager vi nærmest ukritisk al ny informationsteknologi til os. “Samtaler med et træ” stiller relevante kritiske spørgsmålstegn ved denne fascination.

Jeg anbefaler alle at købe den og læse den – ikke mindst folk i mit eget fag. Den kan stadig købes for kr. 100,- ved at kontakte kade@stemningshotellet.dk.

Jeg har netop lige købt den igen, fordi mit oprindelige eksemplar er væk. Den ligger sikkert hos en eller anden stakkel, som jeg har prakket den på. Det sjove er, at mit køb netop nu falder sammen med, at bogen udkommer i en engelsk version på det amerikanske marked.

Jeg venter på, at den kommer med posten, og jeg glæder mig meget til at læse den igen. Det bliver som at besøge en god gammel ven, jeg ikke har set i mange år. Og jeg er spændt på, om den stadig holder – 13 år efter at den udkom.

Bookmark and Share